KONKURRENCE FOR UNGE SANGERE 14-24 ÅR FRA HELE DANMARK
Unge synger Klassisk er åben for alle sangere mellem 14 og 24 år.
Alle deltagere skal synge (samlet varighed max. 7 min.):
– én dansk romance, sang, ballade (fx Heise, Carl Nielsen, Holmboe)
– én udenlandsk lied/sang/arie på originalsproget (fx Schubert, Brahms, Mozart)
En jury bestående af 4 medlemmer lytter og vurderer alle deltagere, som efter konkurrencen modtager en skriftlig feedback. Der stilles repetitør (pianist) til rådighed på dagen.
Der lægges stor vægt på Unge synger Klassisk skal være en god oplevelse for alle deltagere. Alle forventes at være med hele dagen og lytte og bakke hinanden op, ligesom det ligger juryen meget på sinde, at alle deltagere får en positiv tilbagemelding og gode råd at arbejde videre med.
Konkurrencen er åben for publikum – dvs. at familie, venner o.a. er meget velkomne til at være til stede hele eller dele af dagen.
Det er muligt at købe mad/drikke på Baltoppen. For konkurrencedeltagere vil der være fælles frokost samt drikkevarer og snacks.
Hvor: BaltoppenLIVE, Ballerup
Hvornår: 27. april 2024, kl. 10-17
Arrangør: Ballerup Musik- og Kulturskole (Bamuk)
DOMMERE 2024

Karen-Maria Baun Hørlück
Dirigent og korskoleleder for Frederiksborg Drengekor. Uddannet sanger og korleder fra Det Jyske Musikkonservatorium og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og siden mangeårig sanglærer på Sankt Annæ Gymnasium. Karen-Maria er medforfatter til bogen ”Sang med overgangsstemmer” og har stor erfaring med arbejdet med unge stemmer.

Henriette Nederby
Sangpædagog i DR Pigekoret. Klassisk uddannet sanger fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium og Solistklassen ved Syddansk Musikkonservatorium. Henriette var indtil 2022 sanglærer på Ballerup Musik- og Kulturskole og er et erfarent medlem af juryen for Unge synger Klassisk.

Mathias Hedegaard
Tenor, uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet. Mathias er en af de mest efterspurgte danske solister og kan bl.a. opleves på Det Kongelige Teater, i samarbejde med landsdelsorkestrene og ved egne liedkoncerter. Mathias har modtaget en lang række priser, herunder Leonie Sonningfondens Stipendiat, ligesom han har medvirket på flere CD-indspilninger.

Christian Westergaard
Pianist, uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han i dag er ansat som adjunkt. Christian spiller koncerter over hele Europa og er særligt efterspurgt som akkompagnatør. Han er gundlægger og kunstnerisk leder af Liedkompagniet, som har sat fornyet fokus på dansk liedkunst.
Præmier 2023
Præmieoverrækkelse v/ Borgmester i Ballerup Jesper Würtzen
19-24 årige
1. præmie kr. 6.000,00
2. præmie kr. 3.000,00
3. præmie kr. 2.000,00
14-18 årige
1. præmie kr. 2.500,00
2. præmie kr. 1.500,00
3. præmie kr. 1.000,00
Arrangementet støttes økonomisk af Ballerup Kommunes
Kultur- og Fritidsudvalg.
Program 2023
Programmet opdateres og præciseres, når tilmeldingsfristen er nået.
Kl. 10.30 Åbning og velkomst
Kl. 10.35 Konkurrence 14-18 år
Kl. 12.15 Pause
Kl. 13.15 Konkurrence 19-24 år
Kl. 15.00 Præmieoverrækkelse v. Borgmester Jesper Würtzen
Der tages forbehold for ændringer.
Deltagere 2023
14-18 år
Dante Juul Lex | 14 år | København S |
Hannah Juul Kamper | 14 år | Valby |
Evelyn Lyngbye | 15 år | Dyssegård |
Hilde Brand | 15 år | København V |
Livia Kjærsgaard Clausen | 15 år | Kastrup |
Johan Havelund | 16 år | Virum |
Joseph Abiani | 17 år | København Ø |
Eskil Sigfusson Paludan | 17 år | Frederiksberg |
Klara Ortmann Dalsgaard | 17 år | Rødovre |
Dafne Nielsen | 18 år | Dragør |
Florian Silius Rubek | 18 år | Vanløse |
Ida Pump | 18 år | Vanløse |
19-24 år
Anna Faurschou Davidsen | 19 år | Roskilde |
Amalie Christoffersen | 20 år | Kirke Hyllinge |
Anna Gerda Sylvest | 22 år | København |
Magnus Mariegaard | 22 år | København N |
Marie Borup | 22 år | Aarhus N |
Nicole Chan | 23 år | København |
Julia Bielefeld | 23 år | Odense |
Louise Sternberg Holk | 24 år | Hillerød |
Kontakt
For praktiske informationer og evt. spørgsmål
Sekretær, Annette Lessél, tlf. 41750206
For generelle spørgsmål om konkurrencen, deltagere o.a.
Maria Winther Jørgensen, souschef Ballerup Musik- og Kulturskole og konkurrenceansvarlig
Tlf. 41750589
info@ungesyngerklassisk.dk
Adresse
Ballerup Musik- og Kulturskole
Gl. Rådhusvej 13
2750 Ballerup